Røget ørredmousse
- Dinna Sørensen
- 15. mar. 2019
- 1 min læsning
Jeg elsker ørred, både som hel fisk, bagt med citron og krydderurter inden i, som fileter stægt på panden og i det her tilfælde, som en mousse (eller salat). Herhjemme spiste vi det som fyld i spinatpandekager, du kan også (ligesom med makrelsalaten) bruge den i sandwiches, som forret eller på rugbrød. Her har jeg også kommet både dild og kapers i, og det kan sagtens undlades hvis det er noget man ikke bryder sig om.

Ingredienser:
300 g varm røget ørred filet
4-5 spsk cremefraiche 9%
1 spsk let/ligt mayo
salt og peber
citronsaft
1 bundt frisk dild
30 g syltede kapers
1 rødløg, finthakket
Fremgangsmåde: findel ørreden i en skål. rør godt med cremefraiche og mayo. Tilsæt løg, hakket dild og kapers. Smag til med salt, peber og citron. Server evt. på en rugbrød eller lunt flutes
Comments