top of page

Blomkålsvafler - 10 stk.

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 21. jan. 2020
  • 1 min læsning

Blomkålsvafler er virkelig oppe i tiden, generelt grøntsagsvafler, toppet med diverse sager. Selv elsker jeg at toppe dem med fisk og skalddyr, men selvfølgelig kan du komme det på som du selv har lyst til, fx. humus, soltørrede tomater og kylling kunne også være super lækert. Dejen her kan laves både i alm. hjerte-vaffeljern, men også i belgisk vaffeljern, dog ville jeg kun komme én tsk. bagepulver i, frem for to, hvis det er hjerte-vafler.


 

Ingredienser:

1 Blomkålshoved 1 dl. Kogevand 1 dl. Havregryn 2½ dl. Hvedemel 2 Æg 2 tsk. Bagepulver Godt med salt og peber


Fremgangsmåde: Blomkålens blade og stok fjernes, og den deles i buketter. Kom i en passende gryde og dæk med vand. Bring i kog, og kog til buketterne er møre. Buketterne blendes så med ca. en dl. af kogevandet. Blomkåls-massen kommes i en stor skål. Lad det køle ca. 5 minutter og tilsæt så æg resten af ingredienserne. Lad dejen stå og hvile 10-20 minutter, så den tykner lidt. Vaflerne steges så i vaffeljernet, til de er helt gyldne og sprøde (de har svært ved at slippe, før de er helt sprøde, så vær tålmodig). Lad evt. vaflerne være lune i ovnen mens resten laves. Top så vaflerne med lige hvad du har lyst til. Selv har jeg toppet med lidt cremefraiche rørt med salt og dild, laks, rejer og diverse grønt.

Tips: - Har du ikke et vaffeljern kan du også godt lave "klat-kager" på panden - Lav dem evt. veganske med hørfrø-slim eller andet ægge-alternativ

コメント


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page