top of page

Spinatvafler med tunsalat

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 15. mar. 2019
  • 2 min læsning

Hvis der er noget jeg elsker, så er det nytænkning af gamle retter. Ja jeg ved godt spinatvafler har været her længe, og nu får de også en fin lille plads her på min hjemmeside. Spinat har virkelig vundet mit hjerte og jeg bruger det alle steder jeg kan. Det er en grøntsag som indeholder rigtig mange gode ting for kroppen, den smager ikke af voldsomt meget og kan derfor bruges i rigtig mange forskellige retter, både rå og tilberedt. Spinat indeholder rigtig mange fibre, jern og antioxidanter, samtidig er det en antiinflamatorisk fødevare som er super god for vores immunforsvar og generelle helbred.  De her vafler smager ikke voldsomt igennem af noget, derfor kan du faktisk fylde dem med hvad som helst. Jeg har bare i det her tilfælde valgt at bruge tunalat. Det kan nemt byttes ud med kylling, hakket oksekød eller noget helt tredie. Du kan selvfølgelig også bruge lige de grøntsager som du har som dine favoritter. 


 

Ingredienser:

150 g spinat 3 dl skummetmælk 3 æg 100 g grahamsmel 100 g hvedemel 1 tsk bagepulver

3 ds. tun i vand 1 dl sky natural 3 spsk mayonnaise 1 løg, fint hakket salt og peber dild efter smag

agurk peberfrugt gulerod salat

Fremgangsmåde: 

Start med at lave din vaffeldej, da den skal stå og trække en halv times tid. Mel og bagepulver kommes i en stor skål og røres sammen. Mælk, æg og spinat kommes i en blender, blend til spinaten er godt blendet ud i mælk-æggeblandingen og massen er helt grøn. Pisk så den grønne masse i melet til der ikke er nogen klumper. Lad dejen stå og trække.  Hæld så vandet fra tunen og kom i en skål. findel med en gaffel og rør sammen med mayonnaise og skyr. tilsæt løg og rør godt sammen. Smag så til med salt, peber og dild.  Skær dine grøntsager ud i passende størrelser.  Dejen bages så i vaffeljern til gylden og sprød. Tag ud og kom på en tallerken. De bliver bløde rimelig hurtigt så de er til at folde.  Kom fyld på halvdelen af vaflen og fold så den anden del hen over. 

Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page