top of page

Sprød rugbrødssandwich med tunsalat og rejer

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 15. mar. 2019
  • 2 min læsning

Ærligt, så var jeg den person, som altid har hadet rugbrød. Jeg hadede det, smagen, lugten og konsistensen. Dog har jeg det sidste årstid lært at elske det (i normal skivetykkelse), specielt ristet rugbrød er fantasisk for mig. Samtidig er rugbrød fuld af fibre, som er rigtig godt for kroppen. Tun og rejer er gode kilder til omega3.  Sandwich er sådan en ting man ser som semi sund, da man tit får den med salat, agurker og tomat i, dog er det faktisk ikke så sundt endda. Man kan hurtigt få mange kalorier indenbors i sådan en stor sandwich, med hvidt brød, smurt med mayo og næsten dyppet i en kæmpe mængde dressing. Den her er en lidt sundere udgave, og man kan vel godt bare se det som to rugbrødsmadder klappet sammen, hvilket det jo er. Det bliver bare lidt mere spændende og indbydende når man kalder det en sandwich (i hvert fald i mit hoved). 


 

Ingredienser: 2 dåser tun i vand 4 spsk cremefraiche 9% 1 spsk let/light mayonnaise 1 rødløg, finthakket citronsaft salt og peber Rugbrød rejer salatmix eller kålmix gulerod agurk

Fremgangsmåde:  start med at riste din rugbrød, så det kan køle af. Har du ikke en brødrister kan du sagtens gøre det i ovnen.  Hæld vandet fra tunen og kom i skål. Findel tunen med en gaffel, så der ikke er nogen store klumper. Tilsæt rødløg, mayo og cremefraiche, rør det godt sammen og smag til med citronsaft, salt og peber.  Skræl en gulerod eller to (afhængig af antal sandwiches) og riv den evt. på et rivejern (jeg har bare lavet nogle lange strimler med skrælleren, og det samme gjorde jeg med aguken) og skær agurk i tynde skiver. Kom så lidt salat på den ene rugbrød, top med agurk og gulerod. Ovenpå lægges så en stor spsk. mængde tunsalat og toppes med en lille smule rejer. 

Tip: tilføj gerne lidt dild til tunsalaten eller top sandwichen med en smule karse.

Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page