Banan-havregrynskage
- Dinna Sørensen
- 15. mar. 2019
- 1 min læsning
Som skrevet i sidste opslag har jeg virkelig fået en obsession med banankage. her er det en kage lavet hovedsageligt på bananer og havregryn, lige som banan-spinatmiffinsne. dog er denne uden spinat og med mørk chokolade og nødder i stedet. Det her er min FAVORIT kage lige nu til den søde tand. Jeg kunne nok spise den hver dag hvis det var. Igen er den suuuuper nem at lave, og med nogle meget simple ingredienser som de fleste altid har i deres køkken. Jeg synes i hvert fald i skal give den her kage et forsøg, da den virkelig har vundet mit snack-hjerte.

Ingredienser:
4 modne bananer
4 dl havregryn, blendet
2 æg
2 tsk bagepulver
50-75g hakkede nødder af eget valg
50g 85% mørk chokolade, hakket (kan undlades eller byttes med din egen favoritchokolade)
1 tsk vaniljesukker
1 spsk kokosolie (kan byttes med 1 spsk smeltet smør)
Fremgangsmåde: start med at mose bananerne med kokosolien. pisk derefter æggene i. Havregryn, vaniljesukker, chokolade, bagepulver og nødder vendes så i banan-massen til en ensartet masse. Hæld så dejen i en smurgt bageform med bagepapir i bunden. Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lad den køle helt i formen inden den spises.
Comments