Glutenfri pølsehorn - ca. 14 stk
- Dinna Sørensen
- 20. apr. 2021
- 2 min læsning
Her kommer lige endnu en glutenfri opskrift til jer, i form af pølsehorn. Fyldt med gode fibre og protein er det samtidig også nogle som holder en mæt, længe. Jeg gør selv meget i glutenfri opskrifter fordi jeg kan mærke min krop har det bedre uden gluten. Samtidig er der også flere og flere i min omgangskreds som heller ikke spiser det. Opskriften her er også gær-fri, så det behøver man heller ikke lige have ved hånden, samtidig med at dejen så heller ikke skal hæve af flere omgange.

Ingredienser:
500 g Cheasy hytteost
4 æg
1 tsk salt
2 tsk bagepulver
2 dl vand
500 g havregryn
14 små kyllingepølser (eller andre efter eget valg)
evt. sesamfrø
Fremgangsmåde:
Hytteost, æg, vand, bagepulver og salt kommes i en blender eller foodprocessor. Blend til ensartet konsistens, så du ikke har klumper af hytteost. Hæld massen i en stor skål. Tilføj så havregrynene og rør godt rundt med en grydeske. Lad dejen trække i ca. 30 minutter, så havregrynene suger væsken (dette er vigtigt for at dejen hænger ordentligt sammen og ikke flyder ud op bagepladen).
Forvarm nu ovnen på 200 grader varmluft, mens du former pølsehornene. (Jeg anbefaler at bruge handsker, da det godt kan blive lidt grættet)
Tag så en lille håndfuld dej og flad lidt ud i den ene hånd, læg pølsen herpå og form så dejen omkring pølsen. Rul den lidt mellem hænderne så den er lige tyk over det hele. Gør dette med alle 14 stk. De må gerne ligge forholdsvis tæt på bagepladen da de ikke hæver ret meget. Drys evt. med lidt sesam på toppen (det kan dog sagtens undlades). Bag midt i ovnen i ca. 25 minutter. Lad dem så køle lidt på pladen. De er bedst når de er lidt lune.
Comments