Bløde duble-chokolate cookies
- Dinna Sørensen
- 14. nov. 2019
- 1 min læsning
Ja, jeg er en af dem der elsker, elsker, elsker chokolade. Var det ikke fordi det ikke er sundt, så levede jeg nok af chokolade. De her bløde, luftige cookies er så lækre, og noget alle kan være med på. De minder nok mere om kage, formet som en cookie, men det gør dem nu ikke mindre gode. De vil også være super lækre med hakkede nødder, peanutbutter eller måske med stykker af kinder maxi.

Ingredienser:
225 g smør (stuetemperatur) 100 g brun farin 100 g sukker 2 æg 160 g skyr naturel 350 g hvedemel ½ tsk. bagepulver ½ tsk. natron 1 tsk. vanilje ekstrakt 50 g mælkechokolade 50 g mørk chokolade Fremgangsmåde: Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Smør, brun farin og sukker kommes i en skål. Piske det blødt og luftigt. Tilføj så æggene, et ad gangen, og pisk godt imellem. Tilføj skyr og vaniljeekstrakt og rør godt igen (det gør ikke noget hvis det skiller, melet samler det igen). Mel, bagepulver og natron røres sammen og tilføjes til dejen. Rør godt til der ikke er nogen klumper. Hak chokoladen groft og tilføj til dejen. (det skal være som en meget tyk kagedej) Kom papir på en bageplade. Kom ca. en spsk. dej på pladen og smør den godt ud (de hæver en del, men flyder ikke ud). Bag dem så ca. 10 minutter, til de er gyldne men stadig bløde på toppen. Lad dem køle et par minutter på pladen inden du flytter dem, lad dem derefter køle på en rist.
Comments