top of page

Pizza-æbleskiver m. BBQ dip

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 15. apr. 2021
  • 2 min læsning

Hvis du spørger mig, så hører æbleskiver altså ikke kun julen til. De er rigtig gode som små hapsere til fødselsdage og andre hyggelige komsammener eller bare som en hyggelig snack med børnene i weekenden. Du kan nemt lave dem med børnene også, de vil med sikkerhed synes det er sjovt at forsøge at lave deres egen kombination af smage eller bare vende dem i formen, så man kan konkurrere om hvem der laver den mest runde, eller den der smager bedst. Jeg har i min første udgave her lavet den med peperoni, soltørrede tomater og mozzarellaost.



 

Ingredienser:


Æbleskiver:

200 g hvedemel 40 g Grahamsmel 2 tsk. Bagepulver 4 dl. Mælk 3 æg (delt i hvider og blommer) ½ tsk. Salt Groft kværnet peber

1 pk. Peperoni

1 dl soltørrede tomater, hakkede

1-2 spsk. tørret oregano

200 g revet mozzarella


BBQ-dip:

1 dl ketchup

50 g brun farin

1 tsk. Sennep

½ dl rapsolie

½ tsk. Paprika

1 nip chiliflager

salt


Fremgangsmåde:


Mel, bagepulver, æggeblommer, mælk, salt og peber piskes sammen til en tyk masse. Lad massen trække i ca. 30 minutter. Pisk så hviderne stive og vend dem forsigtigt i resten af dejen.

Skær peperoni i små, passende stykker, og vend dem så, sammen med hakkede soltørrede tomater, mozzarella og oregano ned i dejen.

Æbleskiverne steges så i en æbleskivepande, smurt med olie (evt. olien fra de soltørrede tomater). Når skallen er gylden vendes den en kvart omgang, og der ventes igen til den nye del er gylden, hvor så æbleskiven igen vendes en kvart omgang, så den nu er helt rund. Lad den stege i panden, mens den vendes et par gange, og den er helt gennembagt.

For at lave dippen kommes alle ingredienser i en lille gryde og bringes i kog. Lad det koge til den brune farin er opløst. Smag til med salt.

Æbleskiverne spises lune, sammen med den lune BBQ-dip.


Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page