De ultimative brownies 8-12 stsk.
- Dinna Sørensen
- 15. mar. 2019
- 2 min læsning
Når jeg på dage står og virkelig har lyst til at lave nem, men lækker kage, og bare generelt bruger ting jeg lige har hjemme i skuffer og skabe, så er det som regel brownies jeg laver. Mine brownies har længe været et hit blandt min familie og mine venner. Det er super nemt, og tager ingen tid. Denne portion giver omkring 8-12 stykker alt efter hvor store du vil have dem.

Ingredienser:
- 2 æg
- 3 dl sukker
- 1½ dl mel
- 6 spsk ægte kakaopulver
- 2 tsk. vaniljesukker
- en knivspids salt
- 100 g smeltet smør
- et par stykker hvid chokolade
Fremgangsmåde:
Knæk æggene i en skål, og rør dem let sammen med dit sukker. (det skal kun lige hænge sammen da der ikke må komme for meget luft i blandingen) Bland mel, kakao, vanilje og salt i en anden skål, og si det ned i sukker-ægge blandingen. Kom så dit smeltede smør i også, og rør det sammen til det hele er en tyk grumset masse (dog uden klumper) Find en passende form og kom bagepapir i (dette gør det nemmere at få kagen ud af formen når den er kølet ned, da den godt kan hænge meget fast selvom man smører formen rigtig godt med smør) Bred dejen ud, så den dækker ca. lige meget over det hele. Det gør ikke noget dejen er lidt ujævn, den skal nok flyde ud og rette sig op når den kommer i ovnen.
Hvis ikke du ønsker hvid chokolade på toppen, som det jeg har på billedet, så bare spring det næste trin over.
- Smelt en smule hvid chokolade og dryp det i små klatter rundt på kagen, godt fordelt. Tag så en tandstik, kniv eller andet der kunne minde om, og kør den rundt i dejen, igennem den hvide chokolade, så det kommer ud som små striber igennem dejen.
Når du har gjort det tænder du ovnen på 165 grader, og bager dine brownies i ca 20-25 minutter, eller til du kan stikke en kniv i og der kommer meget lidt krummer med. Kagen bliver lidt kedelig hvis den får for meget og bliver tør.
Tip: Du kan også sagtens komme nødder i af alle afskygninger, eller bytte den hvide chokolade ud med peanutbutter
Comments