top of page

Nem æblekage med vanilje-cremefraiche

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 2. jul. 2020
  • 1 min læsning

Sommeren er for alvor over os, og denne æblekage er en nem og lige-til dessert, som du nemt kan bakse sammen til dine gæster hen over sommeren. Selv har jeg brugt de ting jeg i forvejen havde i skabene, så det er heller ikke en opskrift hvor du skal ud og handle alt muligt ind til den.



 

Ingredienser:

125 g hvedemel

125 g sukker

125 g blødt smør

½ dl mælk

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

2 æg

2 æbler, skrællede og skåret i grove tern


250 g 18-38% cremefraiche

2 tsk vaniljesukker eller ekstrakt

2 tsk sukker


Fremgangsmåde:

Smør og sukker piskes lyst og luftigt i en skål. Tilsæt så et æg ad gangen mens du pisker rigtig godt imellem. Mel og bagepulver og vaniljesukker tilsættes og piskes godt i, hvorefter mælken også hældes i. Pisk dejen godt til den blød, ensartet og uden klumper. æblestykkerne vendes så i dejen. Dejen kommes i en passende form, som er smurt og har bagepapir i bunden. Bag den i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter, til den er flot gylden og gennembagt. Lad den køle, imens laver du vanilje-cremefraichen. Cremefraiche, sukker og vaniljesukker røres godt sammen i en skål. Smag til om du synes den skal have mere sukker eller vanilje. Server kagen mens den er lun, med vanilje-cremefraichen til, og evt. en rigtig god kop kaffe.


Tip: Hen over efteråret og julen kan du snildt tilætte lidt kanel til dejen, så den bliver lidt mere julet.

コメント


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page