top of page

Kyllingegryde m. sprøde kartofler - 4 personer

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 23. okt. 2019
  • 2 min læsning

Endnu en efterårsret er kommet til verden. For mig er nogen af de retter som skriger efterår aller mest gryderetter. Kød og grøntsager vendt i en lækker brun sauce. Normalt har jeg altid fået ris eller mos til gryderetter, men nu kommer der et lille twist, det er nemlig denne gang med sprøde kartofler. De sprøde kartofler er et lækkert element til en ret som ellers normal er blød. Alternativt kan de også undværes, så man gør som normalt og spiser ris eller mos til.


 

Ingredienser:

500 g champignon 3 gulerødder 2 stk. kyllingebryst 1 løg 500 ml. madlavningsfløde 4% 1 dl vand salt og peber brun kulør 1 kg kartofler olie


Fremgangsmåde:

Kartoflerne renses (evt. skrælles) og skæres i mundrette stykker. Vend i lidt olie, salt og peber og bag i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde. Imens laves gryderetten. Champignon renses og skæres i skiver, gulerødder skrælles og skæres også i skiver. Pil løget og skær i grove tern. Kyllingebrysterne skæres i mundrette tern. Varm en stor pande op og kom ca. en spsk. olie på. Brun kyllingeternene godt og tag dem så af. Tilsæt en ny spsk. olie og tilsæt gulerødder og champignon. Steg dem godt. Champignonerne kommer med en del væske, så bliv ved med at vende rundt i grøntsagerne til væsken er væk. Tilsæt så de hakkede løg. Rør godt rundt i det hele, når løgene er bløde og gennemsigtige tilsættes vand og madlavningsfløde. Lad det simre ca. 5 minutter. Tilsæt en smule brun kulør og smag til med salt og peber. Kom så kyllingestykkerne tilbage i gryderetten. Når kartoflerne er færdige kommes de så ned oven i.

Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page