top of page

Mynte-chokolade is

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 15. mar. 2019
  • 1 min læsning

Jeg sidder og drømmer mig væk fra det her triste vejr vi har lige nu, mens jeg håber der snart kommer lidt mere sol.  Den her friske is er bare lige sagen. Det er en nem is som ikke kræver en ismaskine, så alle kan være med.  Personligt elsker jeg alt der indeholder mynte og mørk chokolade, så det her er efterhånden en af mine yndlings is. 


 

Ingredienser: ½ l piskefløde 1 dåse kondenseret mælk 100 g finthakket mørk chokolade 3 store håndfylde mynteblade 6 dråber blå + 4 dråber gul frugtfarve (kan undlades)

Fremgangsmåde: Fløde og mynte kommes i en passende gryde og fløden bringes i kog.  Når fløden koger tages den af varmen og køles helt ned, helst i køleskab. Lad fløden trække mynten natten over. Fløden tages så ud, sigtes og piskes til skum. Vend så dåsen med kondenseret mælk i. Til sidst vendes chokoladen i og isen kommes i en passende beholder.  Fryses natten over eller min. 8 timer.  Lad den stå og tø op i ca. 10 minutter inden du spiser den, så er den nemmere at dosere. 

Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page