top of page

Pasta i spinatsauce

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 14. mar. 2019
  • 1 min læsning

Opdateret: 22. okt. 2019


Jeg har efterhånden en del dage, hvor der ikke er voldsomt meget tid til madlavning. Så på de dage sætter jeg stor pris på at det er nemt og går hurtigt. Det er egentlig en sammenbaksning af hvad jeg reelt havde der hjemme i køleskab og fryser, men helt sikkert ikke sidste gang det er på menuen her i hjemmet. Du kan evt. vælge at tilføje andre grøntsager, hvis du har andre favoritter, bruge alm. fløde og pasta der ikke er fuldkorn. Det er op til dig. Jeg har med tiden fået en forkærlighed for fuldkornspasta, og synes faktisk efterhånden det er bedre end alm. pasta. Hvis ikke det skal være fuldkornspasta foretrækker jeg spinatudgaven af frisk pasta. 

Ingredienser:  500 g fuldkorns pasta/spaghetti 5 dl madlavningsfløde 125 g bacon i skiver 3 gulerødder, skrællede og skåret i små tern  3 "knolde" frossen spinat  salt, peber og evt. chili 1 løg, groft hakket

Fremgangsmåde:  Vand sættes over og koge til pasta. Baconskiverne skæres i 4 lige store stykker og steges på en stor pande. Tilsæt løg og gulerødder og svits godt af (ca. 4-5 minutter) uden det brænder på. Tilsæt madlavningsfløde og spinaten. Lad det simre ca. 10 minutter. Smag sausen til med salt, peber og chili. Kog pastaen som anvist på pakken. Når pastaen er kogt hældes vandet fra, og saucen vendes i pastaen. 

Comments


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page