Pizzatwistere
- Dinna Sørensen
- 16. apr. 2019
- 1 min læsning
ja, jeg ved det godt, endnu en pizzaopskrift, men pizza er jo bare vildt lækkert, i alle afskygninger. De her kan snildt være et sjovt indslag, i en ellers kedelig madpakke. De er nemme at lave, så du kan også sagtens tage dine børn med i køkkenet. Mine er med skinke og ost, men du kan selvfølgelig bruge lige det fyld du ønsker. Du kan også sagtens bruge din egen hjemmelavede pizzadej, jeg valgte dog i dagens anledning at bruge købe-pizzadej, lige til at rulle ud (nogen gange må det bare godt være ekstra nemt).

Ingredienser:
2x færdiglavet pizzadej
1 pk. skinkestrimler
125 g revet mozzerella
1 ds. tomatpure
2 spsk olie
2 fed hvidløg, presset
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
salt og peber
Fremgangsmåde: Kom tomatpure, olie, hvidløg, basilikum og oregano i en skål, krydder med salt og peber og smag til. Rul dejene ud og smør dem med tomatsaucen. Fordel så ost og skinkestrimler på den ene bund og top med den sidste, med tomatsiden nedad. Skær så strimler på ca. 2,5-3 cm i bredden. Kom så strimlerne på en plade med papir. Sno dem så, hele vejen ned, til du er tilfreds. Bag dem så i ovnen ved 200 grader. Til de er gyldne og sprøde. Er de for lange deler du dem bare en gang på midten. De er gode både kolde og lune. Tip: Du kan evt. pensle dem med æg og drysse med sesamfrø, det er super lækkert.
Comments