top of page

Spinatlommer m. ovnbagte rodfrugter

  • Forfatters billede: Dinna Sørensen
    Dinna Sørensen
  • 15. mar. 2019
  • 2 min læsning

Jeg havde lyst til at vores aftensmad i aften var super nem, men samtidig også ret lækkert og ikke alt for usundt. Jeg har også lidt en svaghed for bagte rodfrugter, så det blev det også til idag :-) Den her opskrift kan give 12 spinatlommer hvis det ønskes, jeg lavede kun 4, da jeg brugte resten til indbagt laks.


 

Ingredienser:

- 1 pakke butterdej (du er velkommen til at lave det selv hvis du kan, og har lyst, men jeg købte det bare færdiglavet) - 1/4 l madlavningsfløde eller piskefløde - 7 "bundter" hakket frossen spinat - 3 fed hvidløg (kan undlades) - salt og peber efter smag

Fremgangsmåde:

Den frosne spinat tøes op og drænes for væske. Varm en pande med en lille smule olie på, og rist hvidløgene af, og kom derefter spinaten på, og rist det sammen et kort stykke tid (ca. 2 minutter). Hæld så fløden på, og lad det koge ind til en lettere tyk masse, og smag det til med salt og peber.

Lad massen køle lidt før brug

Fold din butterdej ud, og skær den ud i ca. lige store firkanter (ca. 12 stk.) og kom en lille spiseskefuld spinatmasse på midten af firkanten. fold så et af hjørnerne over så de bliver foldet som en trekant. og krymp kanterne med en gaffel så spinatmassen ikke flyder helt ud.

Pensl lommerne med vand og bag dem så i ovnen ved 220 grader i 12-15 minutter, eller til dejen er puffet op og blevet gyldenbrun.

Hvis du ønsker at lave rodfrugter til skal du bruge følgene:

- 4 store gulerødder - 4 store rødbeder

Skræl gulerødder og rødbeder og skær dem ud i størrelser du finder passende. (sørg for at holde dem adskilt da rødbederne farver gulerødderne lyserøde) Kom så gulerødderne og rødbederne i hver deres pose, og kom en god slat olivenolie i posen, 1 spsk. timian og lidt groft salt ned til dem. Luk posen (jeg bruger luk-let poser, men du kan også bare bruge almindelige fryseposer og så binde en knude i toppen). Ryst så posen godt, og kom så rodfrugterne ud på en bageplade med bagepapir, Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 40-45 minutter, til de er blevet lidt mørke langs kanterne og er lidt sprøde.

Comentários


Gå ikke glip af nye opskrifer

Tilmeld dig og bliv informeret når der kommer nyt indhold

©2019 af Dinna Sørensen. Lavet med Wix.com

bottom of page